Sønderjylland: Syv brandbiler til villabrand

Tirsdag eftermiddag har der været brand i en villa i Haderslev

Tirsdag klokken 14.39 blev brandvæsenet sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi kaldt ud til brand i en villa på Hovstgyde i Haderslev.

Mindst syv brandbiler og en patruljevogn holder ved 16-tiden stadig omkring villaen.

Men billeder fra stedet indikerer, at der er ro på igen.

SE OGSÅ: 20-ÅRIG DRÆBT I ULYKKE

Branden er blevet slukket, inden den nåede at rasere hele villaen.

“Jeg kan ikke sige hvordan, men det ser ud som om, branden er opstået et sted i køkkenet. Der var ingen personer hjemme,” fortæller Karsten Donner, indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, til JV.dk.

Derfor er der heller ikke kommet nogen personer til skade under branden.

Villaen er dog blevet sodskadet, og køkkenet er udbrændt, oplyser indsatslederen.