Sønderjylland: Kontrolleret nedbrænding på gård

En gård var onsdag aften i store flammer på en adresse i Sønderjylland. Brandvæsenet er onsdag middag stadig på adressen

Syd- og Sønderjyllands Politi og brandvæsenet rykkede onsdag aften ud til Haderslevvej, hvor der var meldinger om brand på en gård.

Her havde flammer fået fat i en lade fyldt med halm, oplyser politikredsen til JydskeVestkysten.

Der var så godt i gang i flammerne, at brandvæsenet besluttede at foretage en kontrolleret nedbrænding af laden.

Derfor har man holdt en brandvagt ude på stedet natten over, og brandvæsenet er stadig til stede på adressen torsdag middag, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Branden kan stadig lugtes, og man kan se røgen en kilometer væk. Der holder to brandbiler herude,” oplyser vores udsendte.

Hverken dyr eller mennesker er kommet til skade i forbindelse med branden.

“Men vi kender endnu ikke brandårsagen, det vil blive undersøgt nærmere,” fortalte vagtchef Richard Borring fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten onsdag aften.

SE OGSÅ: KLAPPEDE 60-ÅRIG EKSPEDIENT I RØVEN OG SLIKKEDE HENDES HÅND: POLITIET PÅ JAGT EFTER MAND