Sønderjylland: Brandvæsen og politi rykker ud til brand på villagrund

Foto; Brandvæsenet

Brandvæsenet er tidligt søndag aften rykket ud til brand i en garage på en villaejendom i den sønderjyske by Bolderslev

Brandbiler og brandfolk fra Station Tinglev og Station Bolderslev arbejder søndag fra 17-tiden på Bolderslev Hovedgade i Bolderslev, hvor der er brand på en villagrund.

Ifølge den indledende anmeldelse er der gået brand i en bil i en garage på adressen.

Brandvæsenet ankom kort efter anmeldelsen og fik hurtigt kontrol over og slukket flammerne.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at et skur og en garage er brændt ned. Bilen i garagen, der ikke er en elbil, er totalskadet.

Syd- og Sønderjyllands Politi er nu på stedet for at undersøge sagen.

Ingen personer er kommet til skade.

SE OGSÅ: MAND FUNDET DØD I HAVN