Søndag kommer stormen: Broer lukkes – DSB varsler færre tog

Danmark skal have et ordentligt blæsevejr søndag.

DMI varsler søndag fra middagstid vindstød op til stomstyrke. Vinden kommer fra vest, så blæsten bliver værst ved vestvendte kyster – og allerværst ved den jyske vestkyst.

Den kraftige vind betyder samtidig, at broer vil lukke.

Lørdag aften er det allerede forbudt for vindfølsomme køretøjer at køre over Storebæltsbroen. Hvorvidt Storebæltsbroen bliver helt lukket søndag, vides i skrivende stund ikke.

Der er også udsendt advarsler omkring Langelandsbroen og Vejlefjordbroen.

Foruden kraftig vind kommer der søndag også regn, der kan gå over i slud eller hagl.

LÆS OGSÅ: Træ væltet i rundkørsel i Lyngby: Vej er spærret

DSB varsler. at der bliver færre tog søndag.

hjemmesiden skriver DSB, at der bliver færre S-tog fra kl. 13.00 på linjerne A, B og C. Hvordan togene kommer til at køre, vil DSB lægge en plan ud for kl. 8.00 søndag.

Banedanmark skriver ifølge Ritzaus Bureau, at der også kommer færre regionaltog.

Både DSB og Banedanmark anbefaler at tjekke Rejseplanen.