‘Smidstrup Byfest’ er netop afsluttet og byfesten bød på vanlige hyggelige rammer. Presse-fotos.dk var til stede under festlighederne, og bringer billeder fra byfesten.
For ikke så længe siden fandt ‘Smidstrup Byfest’ sted. Det er en lokalfest, der har sin gang i uge 31 hvert år. Byfesten ligger mellem Vejle og Fredericia og er samlingspunktet for de lokale i den lille by i Sydjylland.
Det er den 52. udgave af lokalfesten, hvor den første fandt sted allerede tilbage i 1972. Stadig i dag er der aktive, som var med til at starte byfesten helt fra sine spæde dage.
Ganske vist er der heller ikke sket den store forandring i byfesten, hvilket er helt i overensstemmelse med de lokales ånd. I løbet af byfesten vil der være øl- og madboder til rådighed samt loppemarkeder, skydetelte og maletelte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fot at skabe en yderligere hyggelig stemning er der tilmed fællesspisning med dansktop musik i form af ‘Kisser og Søren’ i baggrunden.
Byfesten står for sammenhold og tradition, og det får man et unikt glimt af, når festglade lokale selv i den ‘bette bondeby’ glædeligt står i kø i 10-15 minutter klokken 9 om morgenen.
Smidstrup Byfest begyndte den 30. juli og løb frem til den 4. august.
Du kan læse mere om begivenheden her.
Presse-fotos.dk har dækket begivenheden og bringer her nogle billeder fra byfesten. Se dem her: