Slut med cremer og kosmetik: Kendt butik gået konkurs

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Butikskæden The Body Shop, som blandt andet sælger kosmetik og hudplejeprodukter, er gået konkurs.

Det skriver B.T.

Advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra advokatfirmaet Bech-Bruun er blevet indsat som kurator. Han bekræfter over for Ritzau, at selskabet bag The Body Shop er blevet taget under konkursbehandling onsdag morgen.

– De havde 15 butikker, og dem har vi brugt dagen i dag på at lukke, så vi har sikret varelageret, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Desuden er samtlige medarbejdere blevet opsagt. Det drejer sig om lidt over 90, oplyser kuratoren.

Annonce
Annonce