Lørdag aften tørnede to grupperinger sammen i et slagsmål på Mysundevej i Frederikshavn. Slagsmålet fandt sted på åben gade i havnebyen.
Derfor hastede politiet til stedet, så snart de fik anmeldelsen. Det bekræfter Ole Buus, vagtchef ved Nordjyllands Politi overfor Nordjyske.
LIGE NU LÆSER ANDRE: BALLADE VED DISKOTEK – FLERE PATRULJER FREMME
“Vi ved endnu ikke, hvordan slagsmålet er opstået, men vi formoder, at det er intern ballade mellem de to grupperinger”, siger vagtchefen til mediet.
Slagsmålet har angiveligt været et større et af slagsen, og fire yngre mænd er blevet kørt til hospitalet. Der er dog ingen melding om, at de skulle være kommet alvorligt til skade.
I forbindelse med sammenstødet har politiet anholdt fire personer, som allerede er kendt af politiet. De bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag.