Slaghul på motorvej skaber trafikkaos

Der er mandag eftermiddag trafikkaos på og omkring Vejlefjordbroen, da der har været behov for akut vejarbejde på broen

Et slaghul på højre spor af Vejlefjordbroen i sydgående retning skaber mandag efter klokken 16 lange bilkøer på Østjyske Motorvej.

Vejdirektoratet oplyser, at vejhjælp er på stedet, men at arbejdet først forventes afsluttet tidligt tirsdag morgen.

Som følge af slaghullet i vejen er der i skrivende stund opstået en omkring seks til syv kilometer lang kø. Bilister på strækningen skal forvente omkring 30 minutter forlænget rejsetid.

‘Normal rejsetid forventes i løbet af aftenen,’ oplyser Vejdirektoratet.

Man skal dog kun forvente køkørsel og forlænget rejsetid i myldretiderne.

SE OGSÅ: TRE ER DØDE I FÆRDSELSULYKKE – TO BØRN PÅ HOSPITALET