Slagelse: Brandvæsen og politi til ild i sportsforretning

Fredag formiddag har der været en mindre brand i en sportsforretning i Slagelse

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik sammen med brandvæsenet fredag formiddag klokken 09.54 en anmeldelse om brand i Eventyrsport på Japanvej i Slagelse.

Den indledende anmeldelse gik på, at der var ild i en stikkontakt i loftet, hvor personalet så flammer fra.

Derfor hastede flere politibiler og brandbiler ud mod adressen, hvor man ankom kort tid efter anmeldelsen.

SE OGSÅ: EFTER PRESSEMØDET: DET VED VI NU OM DRABET PÅ 37-ÅRIG, GRAVID KVINDE

På adressen kunne beredskabet dog konstatere, at der ikke var ild længere, og derfor kørte de igen kort tid efter.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvordan flammerne blev slukket, inden beredskabets ankomst.