Skraldemand tømte lasten ud på kørebanen: Røgen væltede op

Skrald i brand på kørebanen

En skraldemand har mandag formentlig fået sig en skæv start på ugen.

Da han kom kørende i et boligkvarter i Rødovre på den københavnske vestegn, opstod der tidligt om morgen røgudvikling fra ladet af bilen.

For at undgå at en potentiel brand bredte sig til køretøjet, valgte han derfor at tippe hele lasten af renovationsaffald ud på kørebanen, hvor brandfolk kunne komme til at forestå slukning.

En lille sidevej til Rødager Alle i Rødovre var spærret, mens slukning og oprydning pågik.