Brandvæsnet rykkede ud til Amager efter meldinger om brand i elektronik affald.
Hændelsen skete på Islands Brygge, hvor der var gået brand i noget elektronik affald i en skraldebil foran en børnehave i Snorregade.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til Presse-fotos.dks udsendte fortalte skraldemanden, at der var opstået ild i affaldet, mens han kørte.
Her ringede han til sin chef, som fortalte ham, han hurtigt skulle smide lasten med elektronikaffald på vejen, så arbejdet var nemmere for brandvæsnet.
Brandvæsnet var hurtigt til stedet og kunne slukke branden i affaldet.
Efterfølgende kom et oprydningsfirma og fjernede det afbrændte affald til stor underholdning for børnene i børnehaven, som havde fulgt hele dramaet fra ende til anden.
LÆS OGSÅ: Udrykning til skole