En forfærdelig hændelse er sket i et skovområde. Det meste af onsdagen har politiet været på stedet, hvor de nu melder mere ud om den store aktion.
Tidligere på onsdagen kunne Presse-fotos.dk oplyse, at poltiet var talstærkt til stede i et skovområde, hvor man havde afspærret et større område.
Nu har ordensmagten meldt ud på det sociale medie X, hvad den store indsats drejede sig om.
Klokken 10.55 onsdag formiddag fik man en melding, der gjorde, at man rykkede ud til det, der blev beskrevet som ‘et mistænkeligt forhold’.
“Politi og Brandvæsen var hurtigt fremme, men bilen var på det tidspunkt overtændt.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sådan skriver Fyns Politi på X, og fortsætter.
“I bilen fandt man en person, der var afgået ved døden. Personen er ikke 100 % identificeret pga. de voldsomme brandskader.”
Den skræmmende hændelse er sket ved Sandmarksvej i Ejby ved Middelfart på Fyn.
Fyns Politi oplyser desuden, at man nu fortsat efterforsker sagen, så man kan klarlægge årsagen til branden.
Det beskriver dog, at der ikke umiddelbart er tegn på, at det er en kriminel handling.
Du kan læse mere om den forfærdelige sag her.