Skovbrande koster menneskeliv i Tyrkiet – Manavgat ved Alanya

Flere danske turister er i disse dage vidne til voldsomme skovbrande under deres ferie i Tyrkiet.
Langs kysten raser flere store brande og tusindvis af brandfolk kæmper for at få brandene under kontrol.
Billederne her er fra Manavgat, en kystby ikke langt fra feriebyen Alanya.
Her har brandfolk de sidste dage kæmpet mod flammerne, blandt andet ved brug af helikoptere, der tanker vand i havet ud for stranden i Manavgat.
Brandene farver luften rød og grå af røg og store røgsøjler kan ses fra byens lejligheder.
Flere mennesker har mistet livet i branden og nær 200 er rapporteret indlagt på hospitaler i området.