Skibby: Melding om villabrand

Beredskabet er fredag aften rykket ud til Dådyrvej i Skibby, efter de har modtaget en melding om en brand i en villa på vejen.

Det oplyser Frederiksborg Brand & Redning på Twitter.

Her er Station Skibby assisteret af Lejre Brandvæsen med en sprøjte og en tankvogn.

I et nyt tweet oplyser Frederiksborg Brand & Redning, at fire røgdykkerhold er indsat i forbindelse med branden.

Røgdykkerne har i den forbindelse kunne konstatere, at branden ikke er gået i villaen.

Det er carporten på stedet der brænder.

Station Skibby og Station Kirke Hyllinge er på stedet, oplyses det i tweetet.

Årsagen til branden er ikke blevet oplyst.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.