Skat påtvinger lån til 720.000 danskere efter fejl fra Vurderingsstyrelsen

Over 700.000 danske statsborgere kan se frem til et tvunget lån fra myndighederne. Det sker efter en fejl fra Vurderingsstyrelsen, hvor flere hundredetusinde danskere har fået en for stor skatterabat, som Vurderingsstyrelsens eget it-system ikke kunne udregne ordentligt.

Første januar 2025 er den berygtede dato.

Her risikerer godt 720.000 danske boligejere at stå med håret godt og grundigt i postkassen. Man risikerer nemlig, at skulle betale renter for en forkert udregnet skatterabat.

Man skulle ellers tro, at når skattevæsenet og Vurderingsstyrelsen selv har lavet fejlen, at ansvaret så skulle ligge et andet sted. Men det havner altså hos Hr. og Fru Danmark

Skattevæsenet har, uden at tænke yderligere over det, sat en forkert rabat op. Det betyder, at en stor del af de danske boligejere får en stor rabat, som de ikke er berettigede til.

Rabatten er ellers udregnet ud fra Vurderingsstyrelsens eget it-system, men den fejl hænger den almene dansker altså på.

Skattevæsnet har nemlig med åbne øjne sat en forkert rabat i drift. Det betyder, at en stor del af landets boligejere får en for stor rabat, som de senere skal betale tilbage som restskat eller betale renter af som et lån.

Derfor kan man nu se frem til, at modtage et lån hos myndighederne, hvis ikke man aktivt vælger det fra inden 31. december 2024.

Fejl i eget system

Mange boligejere er allerede en del af den såkaldte indefrysordning, som man også blev tilmeldt automatisk.

Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld. Men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.

Det vil altså sige, at hvis en boligejers ejendomsskat og grundskyld stiger, så har man fået en rabat. Den rabat udgør forskellen mellem det, som de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt såfremt deres ejendomsskat og grundskyld var steget efter de nye regler.

Nu bliver det for alvor komisk. Vurderingsstyrelsens eget it-system kan nemlig ikke finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025. Det kan den ikke, hvis ejendomsskatten eller grundskylden er steget, mens den anden er faldet.

Derfor er der omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat.

Fungerer som et kviklån

Boligejerne risikerer altså et stor skattesmæk i det nye år. Derfor vil man modtage dette lån, så man undgår at bøde for det mulige skattesmæk.

Men i bund og grund er det ikke meget anderledes end et kviklån.

“Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån. Det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder”, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO til TV 2.

Hvis man ikke selv aktivt fravælger lånet inden udgangen af året, vil lånet blive oprettet for en når årsopgørelsen er gjort op i marts 2025. Først her kan Vurderingsstyrelsen regne ud, hvad man mangler at betale.

I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.

Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.

I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.

Giver ikke mening

I følge Henning Boye, så giver det altså ikke mening, at tage imod tilbuddet om lån.

En ting er de muligt høje renter, men han mener også, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk. Årsopgørelsen opgøres ud fra mange aspekter i ens økonomi, og derfor er det altså usikkert om man ender med skattesmækket.

Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat. Den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.

Du kan sådan set også lave en frivillig skatteindbetaling for at undgå restskat og tillægslån. Men det mener Henning Boye heller ikke giver mening.

“Fordi der er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk”.

Valget skal altså tages inden den 31. december 2024, hvis ikke man vil have myndighederen opretter et lån i dit navn.

En ny lov vedtaget i Folketinget vil forbyde fossilbiler over hele landet