Skagen: Hellerup-ugen skudt i gang

Hellerup, høje hæle og hestekræfter: Det er blot nogle af de ting, der kendetegner uge 29 i Skagen.

Ugen er en af de travleste uger overhovedet i Danmarks nordligste by.

Her oversvømmes byen af turister fra hele landet, som kommer for at feste, feriere og føre sig frem.

De mange store og dyre biler tager dog andet end store blikke og motorlarm med sig.

Motorstyrelsen vil nemlig også være at finde i Skagen.

Her vil man sikre sig, at der er blevet betalt korrekt afgift af de mange dyre biler, der er kommet til byen.