Sjette brand i samme højhus: Voldsom røgudvikling i Harreslev

Fredag aften måtte brandvæsen og redningsfolk igen rykke ud til højhuset på Hohe Mark 16 i Harreslev.

Harreslev er en kommune og forstad til Flensborg, beliggende syd for den dansk-tyske grænse i Sydslesvig.

Fredag aften var der brand i kælderen, og det var allerede sjette gang i år.

Fem af brandene har været inden for den seneste måned. 

Denne gang blev branden opdaget omkring klokken 20:45.

De fem foregående brande har været påsatte.

Politiet gik derfor straks i gang med at efterforske den sjette brand, mens brandfolkene arbejdede på stedet.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden fredag aften eller de fem foregående gange, der har været brand i højhuset.