Sjælden edderkop kan ses i disse uger: Dog kun i Jylland

Mariehøneedderkoppen er sjælden i Danmark. Edderkoppen kan kun ses i Jylland.

Men hvis man skal se den, så er det i april og i maj, hvor de kønsmodne hanner går på vandring efter hunnerne.

Hunnerne lever nemlig hele deres liv under jorden.

Efter parringen bliver hannen ædt af hunnen, mens hunnen bliver ædt af ungerne, da hun dør, når æggene, hun har lagt, bliver klækket.

Edderkopperne lever primært af forskellige slags biller og skarnbasser, som bliver fanget i deres spind.

Hannerne kan blive mellem 6-11 mm store og kan kendes den røde bagkrop med de sorte pletter, samt de sorte ben med blåhvide striber.

Hunnerne kan blive mellem 10-16 mm store og er – i modsætning til hannerne – helt sorte.

Mariehøneedderkopperne har ekstremt kraftige kæber, som efter sigende skulle give kraftige smerter, hvis man er så uheldig, at man bliver bidt af en sådan edderkop.

Kilde: Naturhistorisk Museum