Sigtet 26-årig kvinde på fri fod efter stort fund af amfetamin

Natten til mandag gjorde Københavns Politi et stort fund narkotika i en lejlighed på Landsdommervej i København.

Det skriver Ritzau Bureau.

Det store narkofund i en lejlighed i København førte til, at en 26-årig kvinde blev anholdt.

Det er endnu uvist, om kvinden befandt sig i lejligheden, da politiet fandt de 12 kilo amfetamin i lejligheden.

Mistanken mod kvinden var dog ikke stærk nok til, at hun blev varetægtsfængslet efter at være blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Her havde politiet mandag fremstillet og sigtet den 26-årig kvinde i sagen.

Eftersom kvindens afhøring foregik bag lukkede døre, er det uvist, hvad hendes forklaring i Københavns Byret har været.