31. okt. 2022 - 21:41

Seks anholdt – én fængslet for drabsforsøg



Mandag morgen blev seks personer anholdt i Sønderborg. Fem er dem er nu blevet løsladt, men én af dem er blevet fængslet for drabsforsøg. Den 24-årige mand er blevet varetægtsfængslet efter en 21-årig mand blev ramt af skud på Store Rådhusgade i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Allerede mandag morgen kunne politiet anholde flere personer i sagen, de også har efterforsket to brande, som fandt sted omkring samme tidsrum som skudepisoden.

Politiet kørte ud til forskellige adresser, hvor de anholdte seks personer, som uden den store dramatik indvilgede i, at gå med politiet.

LÆS OGSÅ: SKUD OG BRANDE I SØNDERBORG I NAT: POLITIET OFFENTLIGGØR BILLEDER AF MULIG GERNINGSMAND

Én af de seks anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør, hvorimod de resterende fem blev løsladt uden fremstilling.

Syd -og Sønderjyllands Politi har tidligere udtalt, at skudepisoden har forbindelser til det kriminelle miljø.

 “Syd- og Sønderjyllands Politi ser meget alvorligt på hændelserne og vil samtidig gerne fremhæve, at hændelserne ikke har været rettet mod borgerne i almindelighed”, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Efterforskningen har dog ikke ledt politiet tættere på de to brande, som de fortsat søger vidner til.