SE VIDEOEN: Politibetjent trækker sin pistol under derby-kaos

En politibetjent måtte søndag trække sin pistol under de voldsomme uroligheder ved derby-opgøret mellem Brøndby og FC København.

Efter slutfløjtet lød i opgøret mellem de to hold, startede balladen udenfor stadion for alvor.

Fan-grupperingerne angreb hinanden i stor stil, selvom politiet var talstærkt til stede.

På et tidspunkt måtte en motorcykelbetjent trække sin pistol under de voldsomme uroligheder, og videoen af politibetjenten florerer lige nu på diverse hooligan-sider på sociale medier.

Det skete ifølge politiet, da betjenten konfronterede 75 Brøndby-fans ved FCK’s spillerbus.

B.T har talt med Politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, Mogens Lauridsen, som til avisen forklarer, at episoden udspillede sig, da en stor del af Brøndbys hardcore hooligans gik hen til Park Allé/Brøndby Møllevej, fordi de gerne ville slås med FCK’s ditto. Men her forhindrede politiet med en stribe indsatskøretøjer konfrontationerne imellem de to hardcore grupperinger i at ske.

Tilgengæld forsvandt de 75 brøndby-hooligans i stedet og løb tilbage mod stadion til det område, hvor FCK’s spillerbus holdt parkeret, forklarer politiinspektøren.

Nogle kontrollører der forsøger at stoppe dem, men det lykkedes dem ikke, og i situationen er der så en motorcykelbetjent, som har til opgave at eskortere spillerbussen væk fra området i sikkerhed. Det er her, hvor betjenten vurderer, at det er så farlig en situation, at han er nødt til at trække sit våben, forklarer Mogens Lauridsen til B.T.

Ifølge Politiinspektøren handlede betjenten korrekt i situationen ved at trække sit våben.

“Hvis der kommer 75 med kasteskyts hen imod én, og de allerede har demonstreret, at de er klar til hvad som helst, så mener jeg, det er den rigtige beslutning ud fra, hvad jeg har hørt,” siger han til B.T.

5 betjente måtte efter søndagens optøjer tage på skadestuen efter at være blevet ramt af kasteskyts, blandt andet sten.

Politiet oplyser, at de efter derbyet undersøger 61 sager om vold mod politifolk.