Der er søndag eftermiddag udbrudt brand på en gård på Vestre Krogagervej i Gjerlev nord for Randers.
“Der er tale om en voldsom brand i et stuehus, som vi kæmper med at få slukket lige nu. Det kommer til at tage nogen tid,” fortæller operationschef i Østjyllands Brandvæsen, Kirsten Dyrvig, til presse-fotos.dk
Der var ingen hjemme, da branden brød ud, og der er derfor ingen personskade.






