Se video: Voldsom brand i industribygning

Der udbrød mandag eftermiddag en voldsom brand i et tømrer- og maskinsnedkeri i Egtved mellem Kolding og Billund.

“Der er tale om en ret voldsom brand. Vi har styrker fra Vejle, Bredsten og Kolding derude, som skal hindre, at branden breder sig til et stuehus, som ligger i nærheden, og et lager. Det ser ud som om, at det lykkes,” siger vagthavende hos Trekant Brand til presse-fotos.dk

Der er ingen personskade sket, men Trekant Brand forventer, at slukningsarbejdet vil vare flere timer.