Se video: To mindreårige satte ild til hus-garage

Et garage til et hus på Banevej i Bylderup-Bov brød søndag eftermiddag i brand, og den ser ud til at være antændt af to mindreårige.

“Huset er for tiden ikke beboet, men det var husets ejer, der pågreb de to mindreårige. Det er vores opfattelse, at det ikke har været deres intention, at det skulle ende så galt, som det gjorde,” siger Richard Borring, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi, til presse-fotos.dk

Brandvæsenet er i skrivende stund ikke færdige med at slukke branden.

“Slukningsarbejdet foregår stadigvæk. Og det hænger sammen med, at der er nedstyrtningsfare for garagen,” siger vagtchefen.