Se video: Stor redningsøvelse i Nordjylland

Onsdag eftermiddag var myndighederne i Nordjylland mødt op til en stor øvelse i Aalestrup.

Beredskabsstyrelsen, brandvæsnet, politi, og ambulancereddere var mødt op til øvelsen, hvor de skulle blive bedre til at håndtere en større ulykke.

Derfor kunne borgerne i Aalestrup mærke en øget tilstedeværelse af udrykningskøretøjer i gade billedet. Men der er ikke grund til bekymring – tværtimod, er det en øvelse, der skal gøre borgere mere trygge, når store ulykker finder sted.

”Men der er altså ingen grund til uro eller til bekymring. Tværtimod. Det er blot os, der træner. Øvelsesvirksomhed er nemlig helt nødvendig for os, så vi holder vores færdigheder og kompetencer knivskarpe – til gavn for borgernes tryghed og sikkerhed,” lyder forsikringen fra Kenneth Sloth Andersen, der er politiassistent hos Nordjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

De nærmere detaljer omkring øvelsen er ikke blevet offentliggjort, men Kenneth Sloth Andersen kan dog afsløre, at der skete “en større ulykke, som deltagerne skulle håndtere”.

“I forbindelse med den konkrete øvelse vil der ’ske’ en større ulykke på det pågældende sted; og derefter udfolder der sig en række yderligere hændelser og udviklinger, som øvelsesledelsen spiller ind til deltagerne – indspil, der gradvist øger presset på deltagerne og indsatsledelsen på stedet og tilføjer en øget kompleksitet i myndighedernes håndtering af ”ulykken”, lyder det i pressemeddelelsen.