Se video og fotos: Skudhuller efter at otte mennesker døde efter amokløb i Hamborg

Der var tydelige skudhuller ved den rigssal for Jehovas Vidner i Tyskland, hvor otte mennesker torsdag omkom efter et skud-attentat.

Skudepisoden fandt sted på vejen Deelböge i bydelen Alsterdorf, som ligger i den nordlige del af Hamborg.

Alarmen lød kl. 21.35, hvor der var afgivet skud i rigssalen, og hvor otte mennesker blev dræbt. Politiet betegner det som amokløb – og altså ikke som en terrorhandling.

LÆS OGSÅ: Personer skuddræbt i kirke

Politiet opfordrede efterfølgende borgere i området til at holde sig væk. Området har været spærret af, men politiet vil formentlig snart hæve afspærringen.

Tyske Der Spiegel skriver, at et tidligere medlem af Jehovas Vidner er mistænkt i sagen.