Se video og fotos: Knallertfest i Skagen

For andet år i træk er der i denne weekend knallertfest i Skagen, og det er en fest i Danmarks nordligste by med mange muligheder for deltagerne.

Der er 800 deltagere fra hele landet og nogle få fra udlandet.

Knallertfesten byder på fællesskab, knallert-lir, sparke dæk, slå-søm-i, burn-off plads + andre sjove og skøre ting. Der er kolde øl fra kassen, tømmermandssuppe, friskgrillet frankfurter, tarteletter og dagens menu.

Desuden er der livemusik både udenfor indenfor teltet.

Lørdag formiddag var der den store knallertparade, som går igennem Skagen by med start kl. 1210 fra festpladsen ved Skagen Kultur & Fritidscenter på Kirkevej.


Det er anden gang, at Skagen Knallertfest bliver afholdt. Sidste år kom Peter Ingemann på besøg. Han filmede til sit program, hvor kører rundt på knallert i hele landet.