Der opstod tirsdag eftermiddag en mindre brand i Kronprinsensgade i Esbjerg.
Både politi, brandvæsen og lægebil kom til stedet, men brandvæsenet fik hurtigt styr på situationen og fik luftet lejligheden, hvor branden var opstået, ud.
Vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, siger til jv.dk, at branden skyldtes madlavning, der var gået galt.
Der skete ingen personskade i forbindelse med branden.







