Se video fra mystisk aktion i Brøndby Havn: Politiet har arbejdet hele natten

Politiet har været massivt til stede i Brøndby Havn hele natten med mange patruljer – heraf nogle med hunde.

Ordensmagten valgte at spærre en stor del af havnen af for at kunne arbejde i ro.

Undervejs transporterede de en bil væk fra området.

Aktionen er fremdeles omgivet af stor mystik.

Sent søndag aften sendte Københavns Vestegns Politi følgende ud på Twitter:

“Vi er pt til stede på Brøndby Havn, hvor vi efterforsker en mistænkelig hændelse. Vi har pt ikke yderligere oplysninger.”

Presse-fotos.dk har mandag morgen været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, som meddeler, at de stadig ikke kan sige noget om aktionen.