SE VIDEO: FCK-fan får flyvespark i hovedet – Tilhængere demonstrerer forud for Derby

Videoen øverst er en episode fra et tidligere opgør mellem FCK og Brøndby i Parken

FCK-fans demonstrerer søndag tæt på Brøndby Stadion mod Divisionsforeningens beslutning om ikke at lade tilhængere af hovedstadsklubben komme ind at se kampen af frygt for uro

Søndag klokken 14.00 møder Brøndby IF og FC København hinanden i Superligaens runde 13 på førstnævntes hjemmebane. Forud for kampen er der allerede skabt debat, da FCK-tilhængere ikke vil være at finde på lægterne på Brøndby Stadion.

Det er konsekvensens af en beslutning fra Divisionsforeningen, der af frygt for uro mellem de to klubbers fans har besluttet, at kampen bliver uden fans fra udeholdet.

Alligevel har FCK-tilhængere meldt deres ankomst i Brøndby søndag. De vil nemlig demonstrere mod Divisionsforeningens beslutning, fordi de mener, at man straffer FCK for episoder, som Brøndby-tilhængere har begået.

Det gælder blandt andet episoder som vold, hærværk og trusler, som du blandt andet kan se et eksempel i videoen øverst i artiklen på.

Det er en fanfraktion fra Sektion 12 i Parken, der har indkaldt til demonstrationen, der starter på Københavns Hovedbanegård søndag klokken 10 og slutter ved Divisionsforeningens lokaler, der en kilometer fra Brøndby Stadion.

Demonstrationen bevæger sig derfor igennem både Københavns Politikreds og Københavns Vestegns Politikreds, og forud for opgøret oplyser politiet dog også, at man sammenarbejder om opgaven.

”Vi er opmærksomme på søndagens demonstration i Brøndby og kommer til at være stede i passende omfang i området ved Københavns Hovedbanegård, hvor deltagerne samles inden afgang til Brøndby,” siger ledende politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi til Ritzau.

SE VIDEO: FCK-FAN FÅR FLYVESPARK I HOVEDET – FALDER OM

Københavns Vestegns Politi bekræfter samtidig over for mediet, at man er i tæt dialog med kollegaerne i København uden at beskrive, hvordan det foregår rent praktisk.

Allerede natten til lørdag var Presse-fotos.dk til stede ved Brøndby Stadion. Her var der spærret helt af, og området var bevogtet af vagter. Presse-fotos.dk har forsøgt at få en konkret kommentar fra Vestegnens Politi på, hvorfor man allerede har valgt at spærre af. Det har dog ikke været muligt. Det er uklart, om afspærringen fortsætter frem til søndag.

Der er natten til lørdag spærret af ved Brøndby Stadion
Der er natten til lørdag spærret af ved Brøndby Stadion
Der er natten til lørdag spærret af ved Brøndby Stadion