Se de flotte billeder: Så ramte vinteren Danmark!

Så ramte vinteren endelig Danmark med flotte snelandskaber til følge. Billederne i artiklen er fra Hedelund i Brønderslev, hvor sneen har pakket området godt ind.

Sneplovene er også begyndt at køre i store dele af Danmark for at rydde vejene til bilisterne.

(Artiklen fortsætter under billederne)

I løbet af onsdagen er der risiko for kraftige snebyger i Nord- og Nordøstjylland, i Storebæltsområdet samt i Vest- og Nordsjælland.

Det oplyser DMI i et varsel.

Onsdag morgen er det begyndt at sne særligt meget i Nordjylland og Nordsjælland.

Frank Nielsen, der er vagthavende hos DMI fortæller til B.T., at det er usikkert, hvor meget sne, der kommer, og hvor præcis snebygerne falder i resten af landet.

“Det er lige som tordenbyger om sommeren: De er svære at forudsige. Udfordringen er, at der er kold luft på vej, og når vinden frisker op ude over Kattegat, så har vi en forventning om, at bygerne bliver kraftige,” siger han til mediet.

SE OGSÅ: PAS PÅ: POLITIET MODTAGER STRIBEVIS AF ANMELDELSER OM FÆRDSELSUHELD I SNEEN