Se billederne: Vindmølle kollapset i stiv kuling

Den kraftige nordvestenvind medførte lørdag eftermiddag, at en vindmølle tæt ved Hirtshals Idrætscenter kollapsede.

“Jeg kan bekræfte, at vindmøllen er ødelagt. Der er dog ikke sket skade på hverken mennesker, dyr eller bygninger,” siger lederen af Hirtshals Idrætscenter, Lars Henrik Kristensen, til presse-fotos.dk

Politiet er kontaktet og har opsat strimler, således at det ikke er muligt at tilgå den ødelagte vindmølle.