Se billederne: Dortmund var alt for gode for FCK

Borussia Dortmund viste sig at være alt for stærke for FC København i den første kamp i dette års gruppespil i Champions League.

De forsvarende danske mestre blev slået 0-3 takket være to mål i første halvleg af de tyske vice-mestres anfører, Marco Reus, og portugiseren Raphaël Guerreiro samt et mål i anden halvleg af den unge englænder, Jude Bellingham.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så vildt går det til på tribunen under FCKs kamp i Tyskland

For FCK fik Rasmus Falk faktisk bolden i mål, men scoringen blev annulleret p.g.a. offside.

Alt i alt blev det langt fra det comeback til verdens stærkeste klubturnering i fodbold, som FCK havde drømt om.

LÆS OGSÅ: Se videoer og billeder: FCK-fans marcherer mod stadion i Dortmund

I lange perioder i kampen blev de københavnske løver reelt udspillet.

Det var første gang siden 2016/17-sæsonen, at FCK havde kvalificeret sig til turneringen. Dengang blev holdet nummer tre i den indledende pulje efter engelske Leicester og portugisiske FC Porto.

De to øvrige hold i årets pulje er de engelske mestre fra Manchester City samt spanske Sevilla FC.

LÆS OGSÅ: Se de vilde billeder: Masser af ballade inden FCK-kamp i Tyskland

Sevilla er næste modstander for træner Jess Thorups tropper. Det bliver på hjemmebane i Parken i København.

Du kan se billeder fra kampen her på siden.