
Brandvæsenet har her til morgen holdt standby i Københavns Lufthavn efter et SAS-fly meddelte, at det var kommet i tekniske problemer
En SAS-flyvemaskine er her til morgen sikkerhedslandet i Københavns Lufthavn, efter der er opstået problemer ombord.
Det oplyser pressevagten ved Københavns Lufthavn til Presse-fotos.dk.
“Vi har tidligere på morgenen haft en maskine, der har været på vej til Düsseldorf, men som har måtte vende om, fordi den kom i tekniske problemer,” fortæller pressevagten.
Flyet, der har været i problemer, er afgangen SK1629, der lettede klokken 08.05.
SE OGSÅ: 21-ÅRIG FORSØGT DRÆBT: TEENAGER ANHOLDT
På billedet fra flightradar kan man se, at flyvemaskinen har fløjet i ring kort før Lübeck for at returnere til Københavns Lufthavn.
“Men ingen personer er kommet til skade, og maskinen er lige kommet i luften igen i fin og god behold. De tekniske problemer handlede om kabinetrykket,” oplyser pressenvagten ved Københavns Lufthavn til Presse-fotos.dk kort efter klokken 10.00.
SE OGSÅ: VOLDTOG, DRÆBTE OG PARTEREDE MIA I MINDST 231 DELE
Brandvæsenet fik anmodningen om at stå standby kort efter klokken 09.00.
Ifølge anmeldelsen var det en såkaldt ‘standby 1-landing’, som er den mindst alvorlige af de tre kategorier, som lufthavne opererer med, hvis et fly kommer i problemer.