To personbiler er stødt sammen i centrum af en jysk by. Politiet er rykket ud til stedet
Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag middag været til stedet på Frodesgade i Esbjerg i forbindelse med meldinger om et færdselsuheld.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Uheldet er ifølge vores udsendte sket mellem to personsbiler, der begge har fået materielle skader.
“Men der er ikke sket personskade – og de forulykkede køretøjer er i gang med at blive flyttet,” siger vores udsendte.
Færdselsuheldet har haft mindre konsekvenser for den øvrige trafik.
De nærmere omstændigheder omkring hændelsen er ikke kendt.