Sammen siden barndommen: Nu trækker Brancos manager stikket

Branco og Miklo har lavet end musik sammen. Her ses de ved Akutklinikken i Glostrup, hvor de gav deres egne hjælpepakker til frontpersonalet.

De sidste mange år har rapperen Branco og hans manager, barndomsven og trofaste forretningspartner, Miklo toppet den danske hip hop scene. Nu er det helt slut for Miklo, som ikke længere vil være en del af duoen i professionel sammenhæng.

Det skriver Miklo på sin instagram.

Miklo forklarer i opslaget, at det har været en svær beslutning, men den har været nødvendig.

Han understreger dog, at det kun er den professionelle del af forholdet, som ophører.

“Jeg vil altid støtte min bror Branco, og jeg vil altid være hans største fan”, skriver han.

Branco og Miklo har været venner siden de var helt små i Albertslund, hvor de startede med at lave musik sammen. Herfra har de sammen stået på scenen på både Roskilde Festival, Forum, og andre kæmpe scener rundt i hele Danmark og norden.

Hverken Miklo eller Branco har været ude med nogen begrundelse af, hvorfor det professionelle samarbejde ophører.