Efter flere timer sidder en særtransport lastet med et hus stadig fast. Politiet er indtil videre ikke kontaktet
Torsdag aften er en særtransport kommet i store problemer, da køretøjet med den store last har sat sig fast i et sving på en mindre vej.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Færdselsuheldet er sket på Vandværksvej i den vestfynske by Aarup, hvor personer i flere timer nu har forsøgt at få lastbilen fri og videre i trafikken.
Særtransporten er lastet med et færdigbygget hus, lyder det fra vores udsendte.
“Lige nu holder de bare her og venter på assistance ude fra. Det er meningen, der skal bygges en form for ‘bro’, så særtransporten kan komme ned ad den smalle vej,” siger vores udsendte og tilføjer:
“De forventer først at være færdige om tre til fire timer,” lyder det klokken 20.30.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fyns Politi er ikke på stedet og politikredsen er heller ikke blevet kontaktet.