19. jun. 2022 - 11:22

Sådan var Uffe Ellemann-Jensen: Mand, far, bedstefar, lystfisker, økonom, journalist og udenrigsminister



Uffe Ellemann-Jensen (V) døde natten til søndag i en alder af 80 år. Han levede et meget indholdsrigt liv.

Han var søn af en anden Venstre-politiker, redaktør Jens Peter Jensen, og hustruen Eline Ellemann Johannesen.

Efter studentereksamen fra Birkerød Statsskole blev Uffe Ellemann-Jensen premierløjtnant af reserven, hvorefter han gik i gang med at studere til cand.polit.

Hans eksamensopgave handlede om lønglidning og inflation.

I 1967 kom Uffe Ellemann-Jensen til Berlingske Aftenavis, som i dag udkommer på ugebasis under navnet Weekendavisen. To år senere blev Uffe Ellemann-Jensen leder af den økonomiske redaktion.

Senere kom han til TV-Avisen, som dengang havde monopol på at sende nyheder med levende billeder i Danmark.

Uffe Ellemann-Jensen havde udpræget talent for at omsætte økonomiske nyheder til forståelige, levende nyhedshistorier. Især huskes et indslag, hvor han filmede sig selv i koldt brusebad under den første oliekrise i 1973.

Midt i halvfjerdserne blev Uffe Ellemann-Jensen chefredaktør for Børsen, men det job endte han med at blive fyret fra.

I 1977 blev Uffe Ellemann-Jensen i stedet valgt til Folketinget for første gang, og da den nu ligeledes afdøde Poul Schlüter (K) i 1982 blev statsminister, blev Uffe Ellemann-Jensen udenrigsminister.

Han havde store problemer i de første år med en opposition, der ville føre en anden politik, end han selv ville. Oppositionen havde flertal, men regeringen valgte at leve med at komme i mindretal på udenrigspolitikken.

Konsekvensen blev, at Danmark blev kendt som fodnote-nation i NATO, fordi Uffe Ellemann-Jensen – meget mod sin vilje – jævnligt måtte tage forbehold for de ting, som NATO vedtog. Det havde Folketingets flertal pålagt ham at gøre.

I tiden som udenrigsminister havde Uffe Ellemann-Jensen stor glæde af sin fortid som journalist. Det virkede indimellem som om, at hans største fornøjelse var at besøge nogle af verdens diktatorer og stille dem alle de spørgsmål, som journalister ikke kunne stille af frygt for at miste livet.

En hjertesag for Uffe Ellemann-Jensen var EF – og senere EU.

Derfor ærgrede det ham i årevis, at Danmark ikke kunne tilslutte sig samarbejdet fuldt og helt.

Efter at Danmark havde stemt nej til Maastricht-traktaten om den europæiske union i 1992, måtte Uffe Ellemann-Jensen forhandle de fire danske forbehold, som blev vedtaget ved folkeafstemningen i 1993.

De forbehold gælder den dag i dag – dog minus forsvarsforbeholdet, som danskerne valgte at skrotte ved folkeafstemning i sidste måned.

I 1984 var Uffe Ellemann-Jensen blevet formand for Venstre, og det var hans erklærede ambition en gang at blive statsminister, selvom Poul Schlüter en gang ved et spørgsmålet om denne mulighed, havde svaret:

“Det kan godt være, han kan blive statsminister en dag – men ikke i Danmark”.

Schlüter fik ret, for efter regeringsskiftet i 1993 blev Poul Nyrup Rasmussen (S) statsminister. Og ved valgene til Folketinget i 1994 og 1998 glippede det for Venstre og Konservative med at tage magten tilbage.

Specielt i 1998 var det meget tæt på, at de borgerlige kunne have taget magten tilbage. Men det hele kom til at strande på de færøske mandater, som plejer at give to borgerlige pladser. Men denne gang blev det ene af de to færøske mandater socialdemokratisk, og dermed overlevede regeringen takket være få hundrede færøske stemmer.

I 1994 var Uffe Ellemann-Jensen desuden meget tæt på at blive generalsekretær i NATO, da tyskeren Manfred Wörner døde. Men det glippede, fordi Frankrig på daværende tidspunkt var ved at blive fuldt integreret i NATOs militære struktur. For at tilgodese franskmændene valgte NATO en generalsekretær, der mestrede det franske sprog, belgieren Willy Claes.

Uffe Ellemann-Jensen talte også fransk – men på et noget mere beskedent niveau.

Til gengæld var han ikke så lidt af en teknik-nørd. Han var ferm til at tage de nyeste teknikker til sig.

I privatlivet var Uffe Ellemann-Jensen først gift med Hanne Jonsen, som han dog blev skilt fra i 1971. I stedet blev han gift med Alice Vestergaard, som han kendte fra journalistbranchen.

Han fik i alt fire børn og ti børnebørn, som han tog sig meget af.

Blandt andet lærte han dem, hvordan man dyrkede lystfiskeri, som var Uffe Ellemann-Jensens store hobby. Navnlig holdt han meget af at fiske efter laks.

To af de fire børn, Karen Ellemann-Kloch og Jakob Ellemann-Jensen, blev også politikere. De er halvsøskende, da de har hver sin mor.

Uffe Ellemann-Jensen forlod Folketinget efter valget i 2001, hvor han havde overladt posten som Venstres formand til Anders Fogh Rasmussen. Men Uffe Ellemann-Jensen var i de efterfølgende 21 år en meget aktiv pensioneret politiker.

I offentligheden var han i sine senere år mest kendt for at danne makkerpar med en anden tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), i det udenrigspolitiske program Ellemann & Lykketoft, som først kørte på TV2 og siden på DK4.

Men sygdommen begyndte at plage den tidligere udenrigsminister.

Uffe Ellemann-Jensen fik to blodpropper, og i 2009 stoppede han med at ryge pibe, som han ellers havde gjort i mange år.

I 2011 blev han for første gang syg af kræft, og han var slemt plaget, da han blev syg under Covid-19 pandemien i 2021.

I 2022 blev Uffe Ellemann-Jensen igen syg af kræft, og offentligheden fik en anelse om, hvor det bar hen, da Jakob Ellemann-Jensen måtte tage hjem fra årets Folkemøde på Bornholm.

Søndag morgen kom beskeden så på sønnens Facebook-side: Hans far var død natten forinden.