Sådan skal du gøre ved indbrud

Illustrationsfoto.

Nordjyllands Politi bringer en lille guide til, hvordan man skal forholde sig, hvis der er indbrud i hjemmet.

I følge Randers Amtsavis blev en familiefar dræbt i går aftes, da han forsøgte at stoppe en indbrudstyv.

Nu bringer Nordjyllands Politi en lille guide på mediet X til, hvordan man kan forholde sig, hvis der er indbrud i hjemmet.

Det skal understreges, at Nordjyllands Politi eller Presse-fotos.dk ikke forbinder disse guides med hændelsen, men bringer dem blot, hvis nogen skulle være i tvivl – eller har tanker om netop dette i kølvandet på hændelsen.

De skriver, at man kan anmelde indbrud enten via telefon, mail eller ved at møde op på en politistation.

Man skal ringe 112, hvis gerningsmanden er til stede eller lige er flygtet.

Derudover kan man ringe 114, hvis gerningsmanden ikke længere er på stedet.

Presse-fotos.dk følger lige nu en sag tæt, hvor Randers Amtsavis har beskrevet, at en familiefar blev dræbt i forsøget på at stoppe en indbrudstyv.