En kvindelig beboer i Aarhus Midtby var opmærksom og hurtig med mobilen, da hun natten til torsdag blev vidne til et indbrud i en restaurant på Rosenkrantzgade.
‘Klokken 02.31 hørte kvinden lyden af en rude, der blev knust, og da hun kiggede ud, så hun en mand kravle igennem det ødelagte indgangsparti ind til restauranten,’ skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Der var tale om en Jensens Bøfhus, som har fået knust sin rude.
Kvinden har altså hørt det, og reagerede herefter prompte.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hun kontaktede politiet.
Hun skyndte sig at ringe til politiet og gav et rigtig godt signalement af mandens tøj. Derudover tog hun et billede af den cykel, som han kørte på, skriver politikredsen i døgnrapporten.
De skriver også, at en patrulje var kort efter fremme i området, og selvom gerningsmanden ikke længere var i restauranten, så lykkedes det hurtigt betjentene at finde frem til en 27-årig mand, der befandt sig i nærheden.
Han havde tøj på, der svarede præcist til den beskrivelse, vidnet havde givet, og med sig havde han en cykel, der også passede på billede og oplysninger fra kvinden. Den pågældende mand blev anholdt og sigtet for indbrud.
Det er p.t. uvist, hvad der eventuelt blev stjålet under indbruddet.


