Så du det: Bus flygtede fra ulykke

Efter færdselsuheld mellem en bus og en motorcykel kørte bussen fra stedet. Nu efterlyser politiet vidner.

Mandag den 8. januar skete der et færdselsuheld cirka klokken 15.12 i T-krydset mellem Boulevarden og Skovvej i Vejen. Politiet søger vidner til uheldet, da den ene part i uheldet kørte fra stedet uden at standse, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Uheldet opstod, da en bus kørte ud for ubetinget vigepligt. En 22-årig motorcyklist kørte mod syd ad Boulevarden, da bussen kørte ud i krydset fra Skovvej. Motorcyklisten kunne ikke nå at bremse og ramte derfor højre side bag på bussen. Derefter kørte bussen fra stedet i sydlig retning på Boulevarden.

Der skete kun materiel skade ved færdselsuheldet. 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner, som har set eller hørt noget i forbindelse med uheldet.