03. nov. 2022 - 13:43

Ryomgård: Brand i industribygning



Flere brandbiler har torsdag eftermiddag været til stede på en adresse i Ryomgård efter anmeldelse om bygningsbrand

Torsdag klokken 12.44 fik brandvæsenet en anmeldelse af, at der var brand på Industrivej i Ryomgård på Djursland, hvor en virksomhed holder til.

Kort efter ankom mindst tre brandbiler til facaden på industribygningen, hvor slukningsarbejdet påbegyndte.

Samtidig blev der kaldt assistance fra en anden brandstation.

Klokken 13.40 melder Presse-fotos.dks fotograf dog, at brandvæsenet er ved at være færdige på adressen.

SE OGSÅ: HÅNDVÆRKER FUNDET DØD PÅ TAG

Der er ikke meldinger om personskade.