Rumæner tiltalt: Butikstyveri og trusler mod offentligt ansat

En 55-årig rumæner skal onsdag i grundlovsforhør efter butikstyveri og trusler mod en offentligt ansat.

Østjyllands Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Vi fremstiller i dag kl. 10.00 en 55-årig udenlandsk mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for butikstyveri og blev anholdt tirsdag formiddag efter en anmeldelse om tyveri fra et supermarked på Frederiks Allé i Aarhus C kl. 10.56. Den udenlandske mand er rumænsk statsborger. Han er ved dagens grundlovsforhør desuden sigtet for at have fremsagt trusler mod en offentligt ansat.”

Opdatering: Manden erkendte sig skyldig i butikstyveri, men han nægtede sig skyldig i trusler. Han blev varetægtsfængslet for fire uger.