Rullemarie i aktion: Bombelignende genstand i container

Bomberydderen Rullemarie måtte mandag i aktion i Ringe på Fyn efter melding om en bombelignende genstand i en container.

Genstanden havde både ledninger og mærker fra Hjemmeværnet.

Det var politiet, der rekvirerede Rullemarie, som skød på genstanden, der viste sig at være en attrap.

Politiet havde modtaget anmeldelsen kl. 11.30

“Det viser sig at være en bombeattrap. Vi tror, at det er en tanketorsk, hvor det er nogen, som har brugt den til en øvelse og skulle skille sig af med den bagefter, hvor de så bare ikke tænkt over, at nogen kunne finde den i containeren og blive forskrækket,” siger vagthavende ved Fyns Politi til bt.dk

Trafikken i området er normaliseret.