Røveri i dagligvarebutik: Politiet efterlyser gerningsmand

Tirsdag middag skete der et røveri mod Coop365 i Søndergade 14 i Frederikshavn, hvor to gerningsmand forsøgte at true sig til penge.

De to gerningsmand fik dog tilsyneladende ikke nogle penge med sig fra røveriet.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Den ene gerningsmand flygtede fra stedet, men blev eftersat af vidner og anholdt af politiet kort derfra. Den anden gerningsmand er stadig ikke anholdt.

Politiet efterlyser derfor den anden gerningsmand, som var iført blå jakke med hætte og grønne bukser.

Gerningsmanden forlod stedet i ukendt retning på en damecykel med cykelkurv.

Har du nogle oplysninger om sagen, kan du kontakte politiet på 114.