Røvede Rema 1000 – kan du genkende denne mand?

Kan du genkende denne mand, der røvede Rema 1000 i Bjerringbro?

Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en mand, der onsdag den 22. december klokken 21.54 røvede Rema 1000 i Bjerringbro.

Det var lige før lukketid, at manden kom maskeret ind i butikken og gik direkte hen til kassen. Her opførte han sig truende og røvede kassebeholdningen, hvor efter han forlod butikken på en mørk mountainbike.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • 20-50 år
  • 180-190 cm
  • Havde sort Helly Hansen-jakke med hætte på
  • Havde grønlig T-shirt, sorte handsker og sorte Adidas træningsbukser med hvide striber på

SEOGSÅ: MAND STUKKET NED – HASTET TIL HOSPITALET

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.