Rønne: Bil påkører cyklist i lumsk kryds

Politiet har torsdag eftermiddag været til stede i krydset mellem Byledsgade og Møllegade i Rønne på Bornholm.

Det skyldes en påkørsel af en cyklist.

Det bekræfter Bornholms Politi til Presse-fotos.dk.

Det drejer sig om en kvinde i 30’erne, der er blevet ramt af en bil i krydset.

Kvinden er blevet kørt til tjek på sygehuset, men har det efter omstændighederne okay, fortæller pressevagten ved Bornholms Politi.

Ulykken skete kort før klokken 13.

Lumsk kryds

Krydset er et irregulært kryds med begrænset udsyn, oplyser Bornholms Tidende.

Den gennemgående vej drejer 90 grader, mens der er ubetinget vigepligt i krydset, når man kører mod vest ad Byledsgade, eller hvis man kommer sydfra ad Møllegade. Samtidig er den nordlige del af Møllegade ensrettet efter krydset.