Røgsky fra rækkehus: “Gør plads til udrykningskøretøjer”

Politi og beredskab er torsdag eftermiddag til stede på M. C. Holsts Vej i Højbjerg.

Deres tilstedeværelse på stedet skyldes en brand i et rækkehus.

Det oplyser Østjyllands Brandvæsen på Twitter.

I den forbindelse opfordrer brandvæsnet til, at man giver plads til udrykningskøretøjerne.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra både Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politi, men det har ikke været muligt.

Der er ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.