Røg fra popcorn-maskine: Alle på biblioteket måtte ud i kulden

Alle på biblioteket på Østergade i Herning måtte tirsdag eftermiddag en tur ud i kulden, fordi der opstod røg inden for.

Det viste sig, at røgen kom fra en popcorn-maskine fra et festligt arrangement på salen over biblioteket. Det aktiverede røg-alarmen på biblioteket.

Det skriver aoh.dk

Da alarmen gik, blev alle bedt om at haste mod udgangene.

Efter ti minutter i kulden – og en gennemgang fra brandvæsenet indenfor – kunne alle dog komme tilbage igen.