Røg fra hus: Mennesker og hunde er ude – katte er fanget derinde

Der er sent tirsdag eftermiddag opstået melding om brand på en ejendom på Kirkevej i Stenlille på det vestlige Sjælland.

“Vi modtog meldingen klokken 17.31. Det har indtil nu vist sig snarere at være røg end brand. Alle mennesker og et par hunde er ude, men der skulle stadig være nogle katte i ejendommen. Dem arbejder brandvæsenet på at få ud,” siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at både politi og brandvæsen i skrivende stund arbejder på stedet.

På et senere tidspunktet skal politiet undersøge røgårsagen – og om der eventuelt har været brand.